Kategori: Sprog

Jeg fik en opfordring til at melde mig ind i denne Facebook-gruppe:

Name:	ER DET IKKE PÅ TIDE AT DE ÆLDERE BLIVER RESPEKTER OG FÅR ET VÆRDIFULDT LIV
Description:	Nu er det på tide at de ældre bliver respekter og får et værdifuldt liv. Komunnen skal spare og spare, og de ældre får ikke den pleje som de har brugt får. Og det kan ikke være rigtig for de ældre har arbejde og slit hele sit liv, og det er dem Alle skal takke. Og så bliver dem behandlet på denne måde. Har et eksempel Thyra Frank har funnet ud hvordan en skal behandle ældre mennesker. Hun er helt fantastisk og det skulle hun haft en stor pris får. Så mitt ønske er alt alle de ældre kan får et værdifuldt liv, og behandlet med respekt. På denne måde de bliver behandlet er ikke værdigt liv for nogen. Ja, jeg er bange for og blive gamel og komme ind på pejehjem når en ikke har tid til mig, og er det værdigt liv ?????????Får mig eller andre????????????? NEJ,NEJ

Det grundlæggende budskab er jo sympatisk nok, men nogen burde forære Unny (som har lavet gruppen) en ordbog eller en stavekontrol

Slikautomat dræber dreng
En lille tysk dreng er død, efter at en slikautomat væltede ned over ham.

politiken.dk 27-10-08

Desværre er der ikke – som overskriften ellers antyder – tale om, at en slikautomat med fuldt overlæg gik amok og slog den lille dreng ihjel.

Det er et meget godt eksempel på forskellige betydninger ved aktiv- vs. passiv-sætningskonstruktioner: “dreng dræbt af slikautomat” ville næppe give de samme slikautomat-bliver-til-robot-og-går-bersærk-associationer.

Der har været ubegribeligt megen snak om, at Jorden kan gå under i dag, når CERN begynder at udføre forsøg med en ny partikelaccelerator. (Selv normalt forholdsvis fornuftige medier som Politiken har bragt stribevis af artikler om det.)

I virkeligheden er der reelt ingen risiko for, at noget går så galt, at Jorden forsvinder i et sort hul eller på anden måde går under som konsekvens af de forsøg, CERN laver.

Men problemet er, at fysikere (og andre naturvidenskabsfolk) er vant til at udtrykke sig meget præcist og samtidig er meget påpasselige med at “runde op” (i faglige sammenhænge – jeg er sikker på, at de taler ligesom alle andre, når de beder om saltet ved middagsbordet).

Så en fysiker vil ikke sige, at “der er ingen risiko for, at Jorden går under“, så længe det ikke er beviseligt, at sandsynligheden er nøjagtig nul. I stedet bliver det sagt, at der er en “ekstremt lille risiko“.

Uheldigvis hører de fleste mennesker “ekstremt lille risiko” som, at “det er ikke umuligt, at det sker“, hvilket jo formelt set er korrekt, men reelt set er forkert. Især fordi “det er ikke umuligt” meget ofte bliver brugt i betydningen “det er overvejende sandsynligt”.

Og på grund af disse forskellige sproglige konventioner skal vi altså finde os i TV-avis-indslag og metervis af spalteplads, hvor bekymrede folk ikke forstår, at CERN får lov til at lave den slags eksperimenter, og hvor fysikere igen fastslår, at risikoen for, at noget går galt, er “ekstremt lille“.

Ekstrem fagsnak er altid sjovt at overvære, og jeg havde for nyligt den fornøjelse at overhøre to ingeniører diskutere fordele og ulemper ved heliske kontra ligeskårne tandhjul (jeg fandt aldrig ud af, hvad der var bedst).

Det fik mig omgående til at tænke på denne video, hvor en repræsentant for Rockwell beskriver de mange fordele ved deres nye “retro-encabulator”, der benytter sig af såvel “hydrocoptic marzelvanes” som “modial interactions of magneto-reluctance and capacitive directance”.
Jeg er dybt imponeret over, at manden kan sige så meget vås og ikke fortrække en mine.

Det viser sig, at det er en meget gammel joke, som i følge Wikipekia blev skrevet af Bernard Salwen i midten af 1940’erne.

Læs hele artiklen for at se den oprindelige tekst i sin fulde længde.

Læs hele artiklen…

Når folk skriver læserbreve, vil de ofte meget gerne virke kloge (ikke så underligt) og som om, de vante til at begå sig i den offentlige debat (selvom det måske er det første læserbrev, de skriver).

Derfor forsøger mange folk at overholde de konventioner, der findes for læserbreve. Uanset om de giver mening eller ej.
Et meget typisk eksempel kan ses i Politiken i dag, hvor et læserbrev starter:

[…] begrunder Anders Jerichow på lederplads, hvorfor Lars Løkke Rasmussen (LLR) bør gå som sundhedsminister. […]

Forkortelsen “(LLR)” betyder “herefter blot kaldet LLR”, og det er meget almindeligt at forkorte navne på den måde i læserbreve, hvor pladsen er begrænset.

Problemet i dette tilfælde er bare, at forkortelsen overhovedet ikke anvendes i resten af læserbrevet; det gør navnet heller ikke (Lars Løkke Rasmussen omtales to gange som “ministeren” og én gang som “han”). Så læserbrevskribenten opnår faktisk det modsatte: i stedet for at spare plads, spilder han plads.

Det er et meget almindeligt fænomen og et fremragende eksempel på, at folk benytter sproglige konstruktioner og konventioner ikke for at opnå det, der er formålet med dem, men blot fordi at “sådan gør man, når man skriver læserbreve”.

forum sb., -met, -mer (el. fora), -merne (el. foraene)
(Politikens Retskrivningsordbog, 2001)

Et godt eksempel på hyperkorrektion, som jeg ofte bliver udsat for på min arbejdsplads, er udtrykket “et fora”.

Der er ikke noget, der hedder “et fora”. Det hedder “et forum”. Men folk har lært, at det i flertal hedder “fora” (det er dog lige så korrekt at sige “forummer”, men det lyder tydeligvis ikke nær så fint).

Og i et forsøg på at tale korrekt og fint, bruger folk således det forkerte “et fora”…

URBANs forside i går:

Jeg mener til gengæld, at det virker som en besynderlig løsning at sætte censorer til at holde øje med dørene i togene. Det lyder snarere som en opgave for sensorer.

Nej, det er ikke lavet som en joke. Tragisk nok.
Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har set så mange fejl samlet i så få ord (klik på billedet for større udgave):

Ja, du læste rigtigt. Der står:

HUSK
1, DER SKAL VASKE GULV, VÆR GANG MAN HAR BRUGT DEPOT TIL UNDERVISNING, ELLER LINDEN,
2, DET MARTIALE, MAN BRUGER, SKAL PÅ SIN PLADS EFTER BRUG, OG REND GJORDT

Jeg ved godt, at man siger, at “den, der staver d i gjort, han skal have sin ende smurt”. Men jeg er altså ikke sikker på, at det er nok i dette tilfælde.