Kategori: Andet
What The Duck
6. January 2007 2:50 af Jens Willy JohannsenHvis man interesserer sig for fotografering, teknologi eller ænder, vil denne tegneserie få én til at smile:
Se fx denne her:
Årets julegaveidé: Den lille Atomfysiker
18. December 2006 14:15 af Jens Willy JohannsenAfgjort årets julegaveidé. Skynd dig hen til Jydsk Atomkraft A/S og læs mere.
Med “Den lille Atomfysiker” fra Jydsk Atomkraft A/S er der hundredevis af timers sjov. Find den kritiske masse for forskellige radioaktive isotoper og lær om kontrollerede og ukontrollerede kædereaktioner. Se om du kan foretage en kontrolleret nedlukning af reaktoren ved svigt i kølevandsforsyningen!
[…]
Atomslagstyrken overfaldet!
11. December 2006 15:53 af Jens Willy JohannsenNu har jeg sgu’ også prøvet at blive udsat for tilfældig gadevold. Heldigvis viste det sig, at jeg har et medfødt talent for judo, så det gik mest ud over gerningsmanden.
I fredags var jeg på vej hjem fra Vesterbro (til fods – det var umuligt at finde en ledig taxi) efter en gang bordfodbold og en enkelt øl.
Lige før jeg kommer til Hovedbanegården, går jeg fordi to fyre, der står på fortorvet, og da jeg er ud for dem, giver den ene af dem mig et kraftigt – og ganske umotiveret – skub på skulderen. Efter et par ufrivillige skridt til siden for at genvinde balancen og undgå at falde, siger jeg noget i retning af “Hey! Slap af, mand!”.
Hvortil han omgående replicerer, “du skal fandenme ikke sige noget til mig!” og tager et par skridt frem mod mig og langer en knyttet næve ud mod mit ansigt.
Af ren og skær refleks dukkede jeg mig, satte min højre fod om bag hans højre ben og gav ham et kraftigt skub i brystet, så han lå vandret i luften og umiddelbart derefter vandret på fortorvet. (Og her er altså tale om en kleppert på mindst 100 kilo.)
Vel vidende, at jeg ikke er meget værd i en slåskamp med mindre den involverer en fleuret eller en shinai, fortræk jeg hastigt ned mod Hovedbanegården, men nåede dog lige at høre hans kammerat sige, “slap af, Kim. Du startede det selv, mand!”.
Hvis man blive så fuld, at man begynder at slå på tilfældigt forbipasserende, så skal man fandenedeme blive hjemme!
Tandlæger
24. November 2006 16:53 af Jens Willy JohannsenDentist
[…]
Etymology: from Koine Greek δαιμων (tooth daemon) derived from Hebrew בעל זבוב (evil, hatred, death).
Atomslagstyrken kan ikke lide tandlæger.
Force Quit Rumsfeld
9. November 2006 10:34 af Jens Willy JohannsenHer er et screenshot fra Bush’ computer umiddelbart efter, han hørte resultaterne fra midtvejsvalget:
(Fra boingboing.)
Atomkraft, ja tak!
2. November 2006 15:20 af Jens Willy JohannsenEnergiagentur anbefaler mere atomkraft
Energiagentur anbefaler at verdens lande investerer i flere atomkraftværker, for at sikre forsyning af billig og ren energi.
(Politiken 02-11-06)
Det er dejligt at se, at vi ikke er de eneste, der har fattet det. Både Atomslagstyrken og Jydsk Atomkraft A/S glæder sig over, at der kommer mere og mere fokus på behovet for andre energikilder end olie og kul.
Det Internationale Energiagentur siger, at det er nødvendigt for regeringer, at “overbevise deres befolkninger om, at atomenergi er en sikker og nødvendig energikilde.”
Så med lidt held vil vi kunne få en saglig debat (i modsætning til den sædvanlige “Uuh! Atomkraft er farligt! Uuh!”) om alternative energikilder (men på trods af vores naïve optimisme tillader vi os at tvivle).
