Der har været ubegribeligt megen snak om, at Jorden kan gå under i dag, når CERN begynder at udføre forsøg med en ny partikelaccelerator. (Selv normalt forholdsvis fornuftige medier som Politiken har bragt stribevis af artikler om det.)
I virkeligheden er der reelt ingen risiko for, at noget går så galt, at Jorden forsvinder i et sort hul eller på anden måde går under som konsekvens af de forsøg, CERN laver.
Men problemet er, at fysikere (og andre naturvidenskabsfolk) er vant til at udtrykke sig meget præcist og samtidig er meget påpasselige med at “runde op” (i faglige sammenhænge – jeg er sikker på, at de taler ligesom alle andre, når de beder om saltet ved middagsbordet).
Så en fysiker vil ikke sige, at “der er ingen risiko for, at Jorden går under“, så længe det ikke er beviseligt, at sandsynligheden er nøjagtig nul. I stedet bliver det sagt, at der er en “ekstremt lille risiko“.
Uheldigvis hører de fleste mennesker “ekstremt lille risiko” som, at “det er ikke umuligt, at det sker“, hvilket jo formelt set er korrekt, men reelt set er forkert. Især fordi “det er ikke umuligt” meget ofte bliver brugt i betydningen “det er overvejende sandsynligt”.
Og på grund af disse forskellige sproglige konventioner skal vi altså finde os i TV-avis-indslag og metervis af spalteplads, hvor bekymrede folk ikke forstår, at CERN får lov til at lave den slags eksperimenter, og hvor fysikere igen fastslår, at risikoen for, at noget går galt, er “ekstremt lille“.
