Atomslagstyrken


Archive for December, 2007

Mere sælgersprog

14. December 2007 18:28 af Jens Willy Johannsen
Kategorier: Sælgersnak

Jeg har modtaget endnu mere ægte sælgersprog fra Jørgen:

1) ”…jamen, det er jeg ligeglad med, der skal bare dulle på nu!”
Betyder: Du kan ikke få bonus før formalia og papirarbejdet er i orden.

2) ”Proformance”
Betyder: Performance og ikke andet. Ordet er simpelthen blot udtalt forkert.

3) ”Lad os tage en touch base hvor vi laver et tjek på pipe”
Betyder: Lad os mødes og gennemgå den aktuelle status på mulige kundeemner i vores kundesystem.

4) ”Der skal action på det nu!”
Betyder: Der er igen tale om en dramatiseret opfattelse af arbejdet som sælger. Det betyder egentlig blot, at det vi lige har aftalt nu skal udføres (hvilket burde være naturligt), men samtidig er det sagt lidt panikagtigt.

Comments Off on Mere sælgersprog

Sælgersprog

14. December 2007 18:24 af Jens Willy Johannsen
Kategorier: Sælgersnak

Jeg synes lige, at jeg ville dele disse klassiske eksempler på sælgersprog, som jeg har modtaget fra Mogens (forhenværende sælger):

1) At ringe ud og “høre hvordan og hvorledes” En valgmulighed man har at gøre brug af, hvis man er voldsomt bagud på sit månedsbudget, og måneden er ved at lukke

2) “Er der noget vi kan gøre?” En ofte brugt frase på kundemøder, hvor man kan mærke at man er milevidt fra at få ordren. Den giver mulighed for inddirekte at læg ansvaret for at rette op på din fiasko over på kunden.

3) “Kva” En klassisk skriftlig sælgervariant af det mundrette danske ord qua.

4) “Partner-loyalitet” Findes ikke. Partnere er illoyale som en kat – vil du have loyalitet, så køb en hund.

5) At komme “in sync” Betyder vist at se ens på tingene, eller blive enige el. lign.

6) “At være oppe i mod nogen” – ofte brugt som “hvem er vi oppe i mod?” Hvem risikerer vi at tabe ordren til

Comments Off on Sælgersprog