Atomslagstyrken


Vind i lotteriet!

Det er en kendt sag, at det kun er amatører, der bare vælger nogle tilfældige tal, når de spiller lotto. Seriøse lotto-spillere holder øje med, hvilke tal der oftest bliver udtrukket, og hvilke tal der ikke er blevet udtrukket i lang tid.

Det er selvsagt det rene vås, men der er forbløffende mange folk, der faktisk mener, at man kan have et godt “system”, når man spiller lotto og derved opnå bedre vinderchancer. Prøv selv at spørge ellers fornuftige folk, om de mener, at det er lige så sandsynligt, at 1-2-3-4-5-6-7 bliver udtrukket, som det er, at 5-9-11-12-19-24-28 bliver udtrukket.
Forbløffende mange folk mener, at den sidste kombination er “mere tilfældig”. *suk*

Og se nu dette program: Lotto Sorcerer – For the Serious Lottery Player. Et “state-of-the-art, multi-threaded lottery number analysis and lottery prediction”-program, der ved hjælp af “cutting-edge statistical analysis with predictive technology: fifth-generation artificial intelligence (neural network) algorithms” kan finde mønstre i de udtrukne tal og anbefale en vindende strategi.
Og for at bevise, at det virker, kan man prøve et program, der bruger samme teknologi til at genkende mønstre i, hvilke knapper brugeren trykker på og derefter forudsige, hvilken knap brugeren vil klikke på som den næste. Og det er jo godt, fordi det er nøjagtig samme måde lotto-tallene bliver udtrukket på. Sådan da…

Og man kan købe programmet for kun 35 dollars. Tænk på, hvor mange millioner man vil vinde i lotto! Hvad venter I på?!

Lotto-Sorcerer-1

Comments are closed.