Atomslagstyrken


Atomslagstyrken overfaldet!

Nu har jeg sgu’ også prøvet at blive udsat for tilfældig gadevold. Heldigvis viste det sig, at jeg har et medfødt talent for judo, så det gik mest ud over gerningsmanden.

I fredags var jeg på vej hjem fra Vesterbro (til fods – det var umuligt at finde en ledig taxi) efter en gang bordfodbold og en enkelt øl.

Lige før jeg kommer til Hovedbanegården, går jeg fordi to fyre, der står på fortorvet, og da jeg er ud for dem, giver den ene af dem mig et kraftigt – og ganske umotiveret – skub på skulderen. Efter et par ufrivillige skridt til siden for at genvinde balancen og undgå at falde, siger jeg noget i retning af “Hey! Slap af, mand!”.

Hvortil han omgående replicerer, “du skal fandenme ikke sige noget til mig!” og tager et par skridt frem mod mig og langer en knyttet næve ud mod mit ansigt.

Af ren og skær refleks dukkede jeg mig, satte min højre fod om bag hans højre ben og gav ham et kraftigt skub i brystet, så han lå vandret i luften og umiddelbart derefter vandret på fortorvet. (Og her er altså tale om en kleppert på mindst 100 kilo.)

Vel vidende, at jeg ikke er meget værd i en slåskamp med mindre den involverer en fleuret eller en shinai, fortræk jeg hastigt ned mod Hovedbanegården, men nåede dog lige at høre hans kammerat sige, “slap af, Kim. Du startede det selv, mand!”.


Hvis man blive så fuld, at man begynder at slå på tilfældigt forbipasserende, så skal man fandenedeme blive hjemme!

Comments are closed.