Atomslagstyrken


PSP: porno, nazisme, bomber

I følge Fox News er Sony’s PSP djævlens værktøj. I dette nyhedsindslag kommer de med noget information, som “virkelig vil åbne dine øjne”.

Se den forfærdelige historie om en dreng, der viste kammeraterne, at hans “PSP kunne vise billeder af nøgne damer”!
Men det er meget værre, end du tror. Det viser sig, at man kan få adgang til “had, vold og midlerne til at udføre dødbringende planer”.

Hele problemet skyldes tilsyneladende, at der inde i PSP’en gemmer sig en kraftfuld computer, som kan tilgå trådløse netværk og dermed få adgang til internettet. Og fordi det er nemt at tage en PSP med sig, kan forældrene ikke overvåge deres børn, når de bruger internettet.
Fox opremser dog også nogle ting, man kan gøre for at beskytte de stakkels børn:

  • opsætte “parental controls” hos internetudbyderen
  • låse PSP’en med password
  • snakke med børnene (som sidste mulighed)

Se den skræmmende sandhed her og bliv chokeret:

(Fra Joystiq via PSP Fanboy)

Comments are closed.