Atomslagstyrken


Dødsensfarligt – men billigt – og ikke særlig farligt

Farlige elektronikforfalskninger i omløb
Det er ikke kun falske tasker og kondisko, der bringes til Danmark.
(Politiken 03-11-06)

I følge Politiken er specialgruppen “SKAT Task Force Varemærkeforfalskning” (det lyder næsten lige så sejt som “LAPD SWAT“) meget bekymrede, fordi de finde mange “forfalskede” elektronikvarer som fx mobiltelefonopladere (det er en kendt sag, at det giver mere respekt og street cred at have en ægte Nokia-oplader end en billig kinesisk no-name-oplader). Task Forcen er bekymret, fordi

“[…] denne form for produkter ikke er sikkerhedstestet, og derfor kan udgøre en sikkerhedsrisiko for forbrugerne. Der kan eksempelvis mangle en sikring i dem, og det kan i værste fald betyde, at den kan bryde i brand.”
(Lars Kryger Nielsen i Politiken 03-11-06)

Ikke at det faktisk er sket endnu, men det kunne jo ske! I modsætning til ægte mærkevareelektronik – som fx Sony’s batterier.
Jeg synes, at Task Forcen omgående skulle sparke døren ind hos alle ministre for at tjekke, om de eller deres ægtefæller er i besiddelse af disse dødsensfarlige komponenter.

Eller skrue en lille smule ned for hysteriet…

Comments are closed.