Et sjovt sprogligt fænomen er hyperkorrektion. Det kan beskrives som “en overdreven vilje til at være sproglig korrekt”, og dette billede fra en reklame er et godt eksempel.
Normalt begår folk den fejl, at de bruger “hans/hendes”, når de skulle have brugt “sin/sit” (jf. klassikeren “han tog hans hat og gik hans vej og så ham ej tilbage”). I dette tilfælde er det korrekte ord “hans” – “giv Kalle hans liv tilbage” – men i et desperat forsøg på at være sproglig korrekt har de brugt det refleksive – og forkerte – “sit”.
Et andet klassisk eksempel på kyperkorrektion er brugen af “jeg” i stedet for “mig”: den almindelige fejl er at sige, “Peter og mig var i byen”. Det skal selvfølgelig være “Peter og jeg”, da jeg er subjekt og således nominativ.
Til gengæld er det helt korrekt at sige “De inviterede Peter og mig i byen”, da jeg i dette tilfælde er objekt og således i akkusativ. Men nogle folk bruger i deres afsporede iver efter at tale fint og korrekt udtryk som “De inviterede Peter og jeg til et møde”.
