Atomslagstyrken

Khader afviser skift til CD
Khader er glad for den store opbakning, men finder situationen »surrealistisk«.
(Politiken 31-10-06)

Jeg er ikke enig med Naser Khader: jeg mener, at man sagtens kan skifte til CD. Selv om nogle folk hævder at kunne høre forskel, mener jeg, at lydkvaliteten på CD’er er lige så god som på vinyl-LP’er, og CD’er har efter min mening en lang række andre fordele, som gør dem bedre end vinylplader.

Men det er da godt at se, at der er nogle politikere går så meget op i musik, at de ligefrem finder CD vs. vinyl-situationen “surrealistisk”.

Nej, det er ikke lavet som en joke. Tragisk nok.
Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har set så mange fejl samlet i så få ord (klik på billedet for større udgave):

Ja, du læste rigtigt. Der står:

HUSK
1, DER SKAL VASKE GULV, VÆR GANG MAN HAR BRUGT DEPOT TIL UNDERVISNING, ELLER LINDEN,
2, DET MARTIALE, MAN BRUGER, SKAL PÅ SIN PLADS EFTER BRUG, OG REND GJORDT

Jeg ved godt, at man siger, at “den, der staver d i gjort, han skal have sin ende smurt”. Men jeg er altså ikke sikker på, at det er nok i dette tilfælde.

Knippelbetjent skal afhøres
Knippelbetjent fra Nørrebro har et forklaringsproblem, hvis han slog på siddende demonstranter i håndjern, siger statsadvokat Karsten Hjorth.
(Politiken 27-10-06)

Jeg går ud fra, at politifolk ville kalde det en “knippelkollega”.

Jeg overhørte lige en sælger indlede en telefonsamtale med denne formulering:

Du har ringet til mig i forhold til noget demo-site.

“I forhold til”? Hvad er der i vejen med “om”, “angående” eller “vedrørende”?
Måske gælder det for sælgere at formulere sig så indirekte som muligt. Jo mere indirekte formuleringer man bruger, des flere ord bruger man normalt også. Og jo flere ord man bruger, des klogere virker man.

Thi bestemmes:

Det forbydes rekvisitus, Tele2 A/S, at medvirke til andres tilgængeliggørelse og eksemplarfremstilling via hjemmesiden www.allofmp3.com, af lydoptagelser, hvortil rekvirentens medlemmer har de ophavsretlige enerettigheder.

Rekvisitus pålægges endvidere at foretage de nødvendige skridt, der er egnede til at forhindre adgangen for rekvisiti kunder til Internet-hjemmesiden, allofmp3.com og dertil hørende undersider og subdomæner.

(Københavns byrets fogedafd., sag nr. F1-15124/2006, 25-10-06)

Fogedretten har afsagt en kendelse, der gundlæggende gør internetudbydere ansvarlige for, hvilke sites deres kunder besøger.
Pladeselskabernes brancheorganisation, IFPI, har krævet – og fået medhold i – at Tele2 skal lukke for adgangen til det russiske site allofmp3.com, fordi man dér kan downloade musik, uden at der bliver betalt royalties til kunstnerne (for ikke at nævne pladeselskaberne).

Det er jo fuldstændig forrykt! Så har Post Danmark også ansvaret for, at der ikke sendes ulovlige materialer (fx kopierede CD’er) med posten. Og teleselskaberne har ansvaret for, at folk ikke bruger telefoner til at planlægge forbrydelser. Og Vejdirektoratet skal omgående lukke alle veje, der fører hen til steder, hvor der kan foregå ulovligheder. Aargh!

Én ting er, at det kan være ulovligt at købe og downloade musik fra allofmp3.com – og det er sikkert rigmeligt nok (men under alle omstændigheder ikke op til IFPI at afgøre, men domstolene) – men det er vel ikke ulovligt at kigge på sitet og læse nyheder?

Så længe udbyderne ikke aktivt gør noget for at opfordre folk til at bruge sites som allofmp3.com til at downloade musik i strid med loven, har de vel ikke gjort noget ulovligt.
I modsat fald er der rigtig mange sites i verden, der skal lukkes for adgang til. Der er fx også ulovligt at bruge billeder og tekst på et website, hvis man ikke ejer rettighederne til dem.

Du kan læse Fogedrettens afgørelse (som PDF) her.

Men det er der ikke noget nyt i. Det fatter aviserne bare ikke.
Politiken skriver i dag (1. sektion, side 10), at:

Hacker brød kode hos Apple Music
USA. Den 22-årige nordmand John Lech Johansen, der som teenager brød den kode, der bliver brugt til at kopibeskytte dvd’er, har nu brudt den kode, som forhindrer brugere af iPods i at spille musik, som er downloadet fra andre udbydere end Apples iTunes.
[…]

og på politiken.dk (http://politiken.dk/it/article190055.ece) står der, at:

DVD-Jon åbner dør til Apples lukkede iTunes-forretning
Først knækkede han DVD-koderne. Nu har han slået hul i iTunes Apple-reserverede system.

[…]
Nu har computer-geniet fra Norge brudt den elektroniske sikkerhedsmur, der gør det umuligt for ejere af mp3-afspillere at hente musik fra iTunes, Apples særlige musikbod, der ellers kun levere musik til Apples egne iPod-afspillere.

Samtidig kan hans program nu få iPod til at afspille musik, der er købt fra andre internetbutikker – og ikke alene fra i Tunes, skriver tidsskriftet Fortune.
[…]

Suk.
For det første hedder Jon ikke John, og det hedder “iTunes” og ikke “i Tunes”, og det hedder “leverer” og ikke “levere” i nutid, selv om det udtales ens; men det er detaljer.

Brugere af iPods kan godt “spille musik, som er downloadet fra andre udbydere end Apples iTunes” og “afspille musik, der er købt fra andre internetbutikker – og ikke alene fra i Tunes”.
Det er rigtigt, at den eneste form for DRM (Digital Rights Management – eller kopibeskyttelse), som iPods understøtter, er Apples Fairplay-system. Men iPods kan sagtens afspille musik, som ikke er kopibeskyttet. Og da rigtig mange musiktjenester lader kunder downloade numrene uden nogen form for DRM, er det ikke noget problem at afspille disse på en iPod.

Og med hensyn til, at det nu skulle være muligt “for ejere af mp3-afspillere at hente musik fra iTunes, Apples særlige musikbod, der ellers kun levere musik til Apples egne iPod-afspillere,” er det også noget vås.
Det er ikke nogen nyhed, at det er muligt at fjerne kopibeskyttelsen fra numre, der er købt på iTunes, så de kan bruges af alle afspillere.

Det nye er, at Jon har reverse engineered Apples Fairplay-system. Det vil sige, at hans program er i stand til at tilføje Fairplay DRM til musik- og videofiler. Det er, som nævnt, ikke et krav for at afspille filerne på en iPod, men han tilbyder at sælge Fairplay-teknologien til folk, der gerne vil lægge Apples DRM på deres filer uden at skulle gå igennem iTunes.

Det må siges at være den nye DVD-Jon, vi ser her. Før arbejdede han på at fjerne begrænsninger og kopibeskyttelse, så man kunne afspille sine ting, hvor man havde lyst til. Og det var gratis. Nu har han lavet en måde til at tilføje kopibeskyttelse og begrænsninger. Og han tager penge for det.

Danske ministre: Vi overholder loven
Den danske regering vil ikke få problemer med sort arbejdskraft og ubetalt licens ligesom i Sverige, siger ministrene efter et rundspørge i Politiken.
(Politiken 25-10-06)

Hvis man bare lavede flere af den slags rundspørger, kunne man undvære politiet.
“Dav, det er fra Politiken. Har du gjort noget ulovligt?”
“Nej.”
“Ok, tak.”

Men det er da tankevækkende, at det er en nyhed, at danske ministre ifølge dem selv overholder loven.

Et sjovt sprogligt fænomen er hyperkorrektion. Det kan beskrives som “en overdreven vilje til at være sproglig korrekt”, og dette billede fra en reklame er et godt eksempel.

Normalt begår folk den fejl, at de bruger “hans/hendes”, når de skulle have brugt “sin/sit” (jf. klassikeren “han tog hans hat og gik hans vej og så ham ej tilbage”). I dette tilfælde er det korrekte ord “hans” – “giv Kalle hans liv tilbage” – men i et desperat forsøg på at være sproglig korrekt har de brugt det refleksive – og forkerte – “sit”.

Et andet klassisk eksempel på kyperkorrektion er brugen af “jeg” i stedet for “mig”: den almindelige fejl er at sige, “Peter og mig var i byen”. Det skal selvfølgelig være “Peter og jeg”, da jeg er subjekt og således nominativ.
Til gengæld er det helt korrekt at sige “De inviterede Peter og mig i byen”, da jeg i dette tilfælde er objekt og således i akkusativ. Men nogle folk bruger i deres afsporede iver efter at tale fint og korrekt udtryk som “De inviterede Peter og jeg til et møde”.

“Venligst tag godt imod…”

Sælgere anvender ordet “venligst” i samme ordstilling som det engelske “please” (jf. “please be kind to…”).
Det er naturligvis komplet forkert, men det lyder åbenbart bedre end “tag venligst godt imod…”.

“… hvem vi partner os op med”

Jeg er lidt usikker på, hvad denne formulering dækker over. At dømme ud fra den oprindelige kontekst, må det betyde noget i retning af “hvilke partnere, vi har” eller “hvilke partnere, vi vælger” – jeg aner ikke hvilken af de to betydninger, der er tilsigtet.

Under alle omstændigheder er udsagnsordet – “partner” – interessant. Det er tydeligvis en nutidsform af det ikke-eksisterende “at partne” eller det lige så lidt eksisterende “at partnere” og må stamme fra det engelske udtryk “to partner up with someone” (at danne makkerpar med nogen).

Det er en kendt sag, at sælgere foretrækker at bruge engelske formuleringer så direkte som muligt i stedet for at tale korrekt dansk; man virker nok mere international og smart.